Depression

Depression er en psykisk tilstand, hvor du føler gennemgribende nedtrykthed, tristhed, manglende interesse eller energi og øget træthed.

Det er en lidelsesfuld tilstand præget af selvbebrejdelser, nedsat selvværd og manglende livslyst. 

Depression er ikke tegn på personlig svaghed eller bestemte personlighedstræk men udløses i et samspil mellem biologi, vores tidligere oplevelser og opvækst samt belastende livsbegivenheder.

I behandling af depression er det aktuelle mål, at du får det bedre, at du får din dagligdag til at fungere og at du får håb for fremtiden.

På længere sigt kan vi arbejde på at forstå, undersøge og løse problemer i forhold til at indgå i nære relationer, indgå i socialt samspil med andre mennesker, balancere dit præstationsbehov og dit selvbillede eller vi kan arbejde med andre psykologiske temaer der kan øge din sårbarhed overfor at udvikle depression.

Jeg tilbyder rådgivning og psykoterapeutiske forløb til:

  • Tristhed
  • Depression
  • Efterfødselsreaktioner

Har du lyst til at læse mere om min baggrund, finder du det under OM.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker en tid.