Jeg er universitetsuddannet psykolog, autoriseret af Psykolognævnet og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist i psykoterapi og specialist i supervision af psykoterapi. Derudover har jeg psykoterapeutiske efteruddannelser inden for både den psykoanalytiske referenceramme og inden for den kognitive adfærdsterapeutiske skole.
I samråd med dig, vil jeg tilpasse de psykologiske metoder til dine problemstillinger.
Jeg tilbyder rådgivning og psykoterapeutiske forløb til blandt andet følgende problemstillinger: angsttilstande, stress, depression, spiseforstyrrelse, sorg og tab, trauma, livskriser og personlig udvikling.